Skulpturparken Blokhus

Afstand: 13.05 Km

 | 88443388 |  mail@kulturhusetblokhus.dk |  Skulpturparken Blokhus | 
Skulpturparken Blokhus er på over 20.000 m2, og har Danmarks måske nok smukkeste og største skulpturudstilling

Blokhus Sandskulptur Festival med H. C. Andersens Eventyr fra 25. april til 30. december 2023.

2023: Kom og oplev de imponerende sandskulpturer med H. C. Andersens velkendte eventyr som f.eks. ”Fyrtøjet”, ”Den flyvende kuffert” og ”Den grimme ælling”. Vi kender dem alle. Eventyrerne bliver aldrig forældet. Aldrig kedelige. Altid relevante – og især for både store og små. Nye skulptører, fra hele verden, har i 2023 udformet de eventyrlige sandskulpturer.

Når sulten er stillet i Kulturhusets hyggelige Orangeri og Café, kommer i også forbi en verden af leg og en eventyrlig have for alle sanser.

Velkommen til 11. sæson
Skulpturparken Blokhus har for 11. sæson i træk allieret sig med nogle af verdens bedste sandskulptører, som har udformet 10 enorme sandskulpturer efter temaet: H. C. Andersens Eventyr – lyder det bekendt? I 2015 var temaet også H. C. Andersens Eventyr, men indehaver John Andersen har ikke siden kunne slippe tanken om at gentage det populære eventyrtema, som vi aldrig blev helt færdige med.

NYT TEMA HVERT ÅR
2023: H.C. Andersens Eventyr
2022: Fra Istid til Nutid
2021: Noas Ark
2020: Eventyrlige Filmfigurer
2019: Vilde Vikinger
2018: Alletiders Helte
2017: Magiske Eventyr
2016: Verdens Vildeste Dyr
2015: H.C. Andersens Eventyr
2014: Konger, Kejsere og Herskere gennem Tiderne
2013: Nordisk Mytologi

KULTURHUSETS CAFÉ & ORANGERI
Med god udsigt til Skulpturparken serveres mad af rene råvarer og af ren begejstring; bl.a. husets café-klassikere: ”Blokhus Tarteletten” og ”Luksus Stjerneskud”, men også saftige burgere, anretninger og salater. I 2023 serveres Søndagsfrokost Buffet i Orangeriet fra 21. maj til 22. oktober kl. 12-15.

KULTURHUSETS EVENTS
Udover de mange gæster i caféen, til private fester og selskaber som afholdes i huset, er der også løbende events i form af bl.a. foredrag, workshops og koncerter; bl.a. Træskulptur Festival, Mors og Fars Dag, Gratis entré på fødselsdage og Kunst i Blokhus.

KUNST & GAVEBUTIK
Gæsterne mødes af en inspirerende kunstbutik, som det første, når de træder ind i Kulturhuset. I Kunstbutikken finder I altid et stort, varieret og inspirerende udvalg af nye og klassiske varer indenfor kunst, by hand og unikke gaveartikler, med særlig fokus på kvalitet og design.

I Skulpturparkens Arkade er der også spændende shoppingmuligheder.

OPLEVELSER I BØRNEHØJDE
Skulpturparken har gynger, rutsjebaner, vipper, ridderborg, hoppepude, gigantisk skakspil, forskellige spil, “jorden er giftig” bane, udsigtstårn og kæmpe sandkasse hvor man selv kan bygge imponerende sandskulpturer.

MAGISK JUL I SKULPTURPARKEN BLOKHUS
Glæd Jer til endnu en eventyrlig og magisk jul med julelys- og lydshow i Skulpturparken fra den 4. november 2023. Der er julepyntet efter alle kunstens juleregler med imponerende lysdekorationer. Hele parken er oplyst af mere end 2 millioner julelys i fantastiske farver og udformninger - bl.a. en 46 meter lang lys- og lydtunnel, en lysende kyssepergola, et gigantisk juletræ på 17,5 meter, julekaner og rensdyr, smukke guldkareter, juletog, oplyste snemænd og julemænd, blinkende julestjerner, kærlighedstræ med smukke røde julehjerter, Disney julefigurer, harpespillende engle og meget, meget mere. Dette års store og smukke sandskulpturer, udformet efter ”H. C. Andersens Eventyr”, bliver desuden lyst op med kulørte julelys, som skifter farve, og parkens andre enestående kunstværker og skulpturer er flot forenet med den unikke juleudsmykning. Den over 20.000 m2 store skulpturpark emmer ganske enkelt af ægte julehygge i absolut særklasse.

ÅBNINGSTIDER 2023 I SKULPTURPARKEN:
Skulpturparken er åben fra 25. april til 30. december 2023

FORÅR/SOMMER: Tirsdag - søndag kl. 10-17
JULI: Mandag - søndag kl. 10-19
SENSOMMER/EFTERÅR: Tirsdag - søndag kl. 10-17

Lukket uge 43, hvor vi gør klar til Magisk Jul

MAGISK JUL: Tirsdag - søndag kl. 15-21

Magisk Jul er åben fra 4. november til 30. december 2023
(Magisk Jul lukket mandage samt 24. og 25. december).

ENTRÉPRISER 2023
Voksne kr. 125,-. Børn (3-12 år) kr. 65,-
Under 3 år eller over 90 år – GRATIS
Handicapledsagere med ledsagerkort har fri entré

Årskort gyldigt i ét år fra købsdato:
Voksne kr. 300,-. Børn (3-12 år) kr. 165,-



Opdateret af: VisitNordvestkysten, Jammerbugten  | info@visitnordvestkysten.dk
Fotograf: Skulpturparken Blokhus Copyright: VisitJammerbugten
Fotograf: Skulpturparken Blokhus Copyright: VisitJammerbugten
Fotograf: Skulpturparken Blokhus Copyright: VisitJammerbugten
Fotograf: Skulpturparken Blokhus Copyright: VisitJammerbugten
Fotograf: Skulpturparken Blokhus Copyright: VisitJammerbugten