Sandmosen

Afstand: 7.30 Km

 | 72578970 |  visit@jammerbugten.dk |  Sandmosen | 

Sandmosen

Omkring Pandrup ligger flere store moseområder: Sandmosen, Koldmosen, Lundergaardsmose, Udholm mose m.fl.
Moserne udgør i dag en spændende natur med et varieret dyre og planteliv. Tidligere var moserne stærkt præget af sandflugt, men samtidig områder, hvor folk hentede deres brændsel i form af tørv.

Sydvest for Moseby finder du rastepladser med borde, bænke og infotavler. Herfra kan du finde ud på de afmærkede stier i området.

Moserne plejes nænsomt for at undgå total tilgroning. Ved rolig adfærd kan man opleve det rige plante- og dyreliv i området. Bl.a. kan her opleves nogle af de flotte rovfugle såsom duehøg, mosehornugle, skovhornugle, rørhøg og blå kærhøg. Planten djævelsbid findes også sammen med et stort antal plantearter tilknyttet mosens sure og våde vækstforhold. Djævelsbid er værtsplante for den truede sommerfugl hedepletvinge, som kan observeres i flyvetiden i starten af juni.

Aktiviteter i Moselauget

I Sandmosen og Koldmosen er der hver sommer egnsspil med historiske skuespil om tørvegraverne og deres liv i mosen . Se nærmere på link til Moselauget, der står bag disse arrangementer.



Opdateret af: VisitNordvestkysten, Jammerbugten  | info@visitnordvestkysten.dk
Fotograf: VisitJammerbugten Copyright: Jammerbugt Kommune