Blokhus klitplantage

Oplev Blokhus Klitplantage: Et paradis for naturelskere! Udforsk udfordrende mountainbikestier, rolige gåture og afslappede cykelture gennem smukke landskaber.
Du kan også prøve fitnessruten med de opstillede fitnessredskaber!

23 minutter fra hotellet

Fosdalen

Oplev et af Hanherreds mest kendte udflugtssteder! Tag en smuk vandretur gennem de mange smukke hedestrækninger og se om du kan spotte områdets mange blåbær, tyttebær, hedelyng, ene og hede-melbærris.

Vidste du, at du kan finde helligkilden Vor Frue Kilde i Fosdalen? Igennem flere århundreder har kilden tiltrukket syge og svage, som drak af kilden i håb om, at de blev helbredet.

22 minutter fra hotellet

Store Vildmose

For blot et par hundrede år siden var Store Vildmose en kæmpehøjmose - endda Europas største! I dag er det ikke unormalt at associere Vildmose med kartoffel. Siden 1950'erne har der nemlig kommet godt i gang i kartoffeldyrkningen i området.

Store Vildmose er uden tvivl et spændende stykke Danmarkshistorie, som du kan lære mere om, når du går den smukke tur gennem et rigt planteliv, vilde skovarealer og gamle tørgrave.
Du kan også med fordel tage et smut forbi Mosesøen, hvor du kan gå en tur på trædestenene og på den gyngende højmose!

10 minutter fra hotellet

Børglum Kloster

Oplev stemningen i den 1.000 år gamle domkirke og klostergård!
På området finder du mere end 15 udstillinger med både historie, kunst, kjoler, legetøj og julemandens værksted.

Få indsigt i den spændende historie, som følger den gamle domkirke. Lige fra dramatiske begivenheder med voldsomme vikingekonger, barske bisper, hårde herremænd til roligere tider med fromme munke.

Under besøget kan I også nyde et godt måltid på klosterets café!

30 minutter fra hotellet

Lønstrup

Blot 20 km. syd for Hirtshals finder du det lille og charmerende fiskerleje Lønstrup.
Tager du endda et pitstop blot 5 minutter før du når byen, kan du også opleve fyret Rubjerg Knude, som er en af Nordjyllands største turistattraktioner!

Lønstrup er en malerisk by spækket med unikke oplevelser. Lige fra kunsthåndværkere og gallerier til restauranter og caféer som ligger lige ud til vandet.
Her kan du nemt nyde en dag med enestående naturoplevelser og smagsoplevelser direkte fra Vesterhavet.

41 minutter fra hotellet

Fårup Sommerland

Tag en tur i de mange forlystelser, smag maden fra de mange spisesteder og tag en dukkeret i parkens store vandland!
Nyd en dag i hvad der i 2023 blev udnævnt som "Danmarks bedste attraktion" (Danish Travel Awards) og "Danmarks bedste børneoplevelse" (Min by Media).

Få en fantastisk dag med sjov, sus i maven og autentisk skovtursstemning i det prisbelønnede sommerland helt ude i skoven!

18 minutter fra hotellet

Skulpturparken Blokhus

Oplev Danmarks måske største og smukkeste skulpturudstilling!
I Blokhus finder du en udendørs park på over 20.000 m2 mellem skov, strand og by. Her kan du opleve fantastiske kunstværker i alle størrelser lavet ud af bl.a. sand, træ, sten, granit, beton, metal og bronze.
Du kan også give sansehaverne et besøg, hvor du finder et hav af forskellige blomster og planter. Et absolut smukt syn!

Besøger du parken i juletiden, kan du få en fascinerende oplevelse, når parken er iklædt tusindevis af julelys og -dekorationer.

17 minutter fra hotellet

Tranum Lys og Glas

Er du på udkig efter en unik oplevelse? Slå et smut forbi Tranum Lys og Glas, og oplev hvordan Jonna har støbt og dyppet lys i alle regnbuens farver siden 1968!

Se også hvordan den smukke keramik bliver formet mellem hænderne, og hvordan hun skærer, dekorerer, sammensmelter og former glas.

Måske finder du også lidt inspiration til hjemmet eller til den næste gave!

19 minutter fra hotellet

Tranum Klitplantage

Til jer som leder efter en smuk og rolig oplevelse i naturen.
Tag vandreskoene på eller gør cyklen klar og tag en tur til Tranum Klitplantage! Gå på opdagelse i de flotte omgivelser blandt tæt skov, store åbne arealer, forbi søer og moser og alt derimellem!

17 minutter fra hotellet

Tag turen til storbyen

Fyld ferien med shopping, kultur og storbyslivet! 
Efter en hyggelig køretur til Aalborg eller Hjørring, har du alverdens muligheder, som du kan fylde ferien med! Nyd de mange kulturelle oplevelser som museer og teatre og de mange muligheder inden for shopping, gastronomi og natteliv.

Storbyen har noget for enhver smag! 

Aalborg: 22 minutter fra hotellet
Hjørring: 39 minutter fra hotellet

Vendsyssel Historisk Museum

Kom helt tæt på livet i Vendsyssel. På Vendsyssel Historiske Museum kan du tage på en rejse fra de ældste tider og frem til i dag.
Gå på opdagelse iblandt de mange skiftende udstillinger, som omhandler spændende fortællinger, bedrifter og genstande, som har mange, mange tusinde år på bagen.

Gå også en tur i Museumshaven og Urtehaven, hvor du kan nyde naturskønne omgivelser midt i Hjørring by.

43 minutter fra hotellet

Vikingemuseet Lindholm Høje

Få et autentisk indblik i Vikingetiden og oldtidens Danmark!
Vikingemuseet på Lindholm Høje byder på 2 fascinerende udstillinger, hvor du kan få en spændende indblik i vikingernes hverdag for mere end 1.000 år siden samt oldtiden i Limfjordslandet.
Besøg gravpladsen, som er en af Danmarks smukkeste fortidsminder, følg lydsporene eller prøv den virtuelle vikingehjelm og oplev livet i oldentiden som var du der selv.

16 minutter fra hotellet

Søen i baghaven

Måske du allerede har spottet den... Kigger du ud af vinduet mod baghaven fra Hotel Søparken, ser du den store sø.
Her kan du få fordøjet maden efter en tur i restauranten, eller blot få gået nogle af dagens skridt, med en hyggelig og rolig gåtur på 1,4 km. hele vejen rundt om søen.

0 minutter fra hotellet

Aabybro Centret

Beliggende i centrum af Aabybro finder du Aabybro Centret, som er et velbesøgt indkøbscenter med masser af indkøbsmuligheder.
Besøg de forskellige forretninger med tøj, sko, smykker, skønhedspleje og sportstøj samt centrets isenkram og boghandel. I tilknytning til centret har du derudover også mulighed for at handle dagligvarer og snacks til jeres ophold!

4 minutter fra hotellet

Cykeltur fra Birkelse til Biersted

Cykelrute på 9 km.

Få gang i benene og nyd vinden i håret, når du cykler den smukke rute mellem Birkelse og Biersted.
På ruten følger du banestien, som tidligere har været en del af Frederikshavn-Fjerritslev jernbane.

Hør mere om ruten i receptionen.

Birkelse: 15 minutters cykeltur fra hotellet
Biersted: 16 minutters cykeltur fra hotellet

Ude efter mere?

Hvad skal man se og opleve i og omkring Aabybro?

Nordjylland er spækket med skønne oplevelser! Lige fra større seværdigheder, fantastiske madoplevelser og sjove aktiviteter til dig, som elsker at bevæge sig.
De mange muligheder er blot en kort tur fra Aabybro!

 Få inspiration til din næste oplevelse her

Se flere oplevelser