Anne Just´s Have - Haven i Hune
Afstand: 12.73 Km
Anne Justs Have er et sanseligt pusterum – en frodig, blomstrende og fuld af stemning. Arkitekt Claus Bonderup lagde de grundlæggende stramme linjer og klare strukturer, som kunstmaler Anne Just siden fyldte med blomsterpragt, farver og former.
Resultatet er en have med både arkitektonisk ro og frodig charme. Her er kig og akser, der guider øjet og samtidig mange små haverum med hvert sit præg. Gå på opdagelse blandt stauder, slyngroser og bassiner. Haven vækker sanserne med dufte, teksturer, farver og lyde.
Det er en have, der skal mærkes med hele kroppen. Gå langsomt, se dig omkring og lad dig inspirere af et sted, hvor kunst og haveglæde går hånd i hånd.
Når du trænger til en pause kan du slå dig ned i Kaffehuset og nyde den berømte kringle bagt efter Anne Justs egen opskrift. Kig også forbi butikken, hvor du finder tryk af Anne Justs originale værker, bøger og andre udvalgte produkter, der alle har rod i netop dette sted.
Der er åbent for besøg fra medio maj til 15. september.
Tirsdag, torsdag, lørdag og søndag kl 13-16
Fra 1/7 til 15/8 tillige onsdag kl 13-16
Torsdag kl 14 er det muligt at komme ind i den private bolig. Kræver tilmelding fx via mail annejust@c.dk
Entrepris 90kr/person
Der kan købes kaffe/the, kringle, bolle med smør, vand, saft, vin og øl
Hunde ingen adgang
Opdateret af: VisitNordvestkysten, Jammerbugten | info@visitnordvestkysten.dk